Aktionærmøde 2026
fre. 17. apr.
|Aalborg
Aktionær møde 2026. Egholm Bryghus inviterer: Aktionæraften med øl, mad og hemmeligheder Fredag den 17 april. 2026 kl. 17.00 · Restaurant Kronborg


Tid & sted
17. apr. 2026, 17.00 – 23.00
Aalborg, Egholm 1, 9000 Aalborg, Danmark
Om eventet
Kære folkeaktionærer,
Sæt kryds i kalenderen – og ring til vennerne. For fredag den 17. april slår vi dørene op til årets mest velsmagende aften, når Egholm Bryghus samler sine folkeaktionærer til en aften, hvor øllet flyder, menuerne overrasker, og vi afslører ting, I ikke har smagt endnu.
Her er hvad der venter jer:
Aftenen byder på en gennemkomponeret 2-retters menu med håndplukkede ølsmagninger – alt sammen for 350 kr. Men maden og øllet er kun halvdelen. Vi tager jer også med bag kulisserne:
Vi kigger tilbage på 2025 – hvad gik godt, hvad lærte vi, og hvor langt er vi kommet som bryghus. Og så løfter vi sløret for kommende ølnyheder, som I bliver de allerførste til at høre om. Jeres ærlige mening er guld værd, og vi vil gerne have den, inden resten af verden får fingrene i det.
Det her er også jeres aften. Vi vil høre jeres idéer, drømme og forslag til, hvordan vi sammen tager Egholm Bryghus videre.
Tag alle med, du vil dele aftenen med Hver folkeaktionær må invitere lige så mange gæster, som man har lyst til – de behøver ikke være aktionærer. Men vi har kun plads til 150 deltagere, og når pladserne er væk, er de væk. Så skynd jer.
Tilmelding sker via vores hjemmeside – gør det i dag, så er du sikker på en plads.
Højt skum,
Egholm Bryghus
Billetter
Billet til aktionærmøde 2026.
Denne billet inkluderer aftensmenu samt 3 smagsprøver.
350,00 kr.
Total
0,00 kr.
