OM EGHOLM BRYGHUS

FRA JORD TIL BORD
De primære råvarer til produktionen af vores øl stammer fra Egholm. Her pumpes vandet op fra Egholms undergrund og byggen dyrkes på Nørkærlunds økologiske marker.

BÆREDYGTIGHED
Bag Egholm Bryghus ligger en vision om at værne om natur og miljø. Derfor bestræber vi os på at tænke bæredygtighed ind i samtlige processer fra dyrkning til færdigbrygget øl samt bortskaffelse af restprodukter.

FÆLLESSKAB
Egholm som ø skaber rammerne for et helt unikt ø-fællesskab, som vi ønsker at invitere lokale såvel som turister ind i. Derfor er bryghuset også tiltænkt som et samlingspunkt, hvor vi kan mødes om godt bryg.

ØEN
I hjertet af Limfjorden
Egholm Bryghus er opført på slægtsgården Nørkærlund beliggende på Danmarks største økologiske ø, Egholm.
Egholm har en enestående placering i Limfjorden med sine blot 5 minutters sejlads fra Aalborg. Øen er hjem for omkring 50 beboere samt et rigt dyre- og planteliv.
BRYGHUSET
De tre siloer
Egholm Bryghus er et mikrobryggeri beliggende på øen Egholm. Tre gamle amerikaner-kornsiloer på slægtsgården Nørkærlund skaber de unikke rammer for bryghuset. På det økologiske landbrug Nørkærlund producerer Anne Kathrine og Ove økologisk byg til ølbrygningen og udnytter restproduktet mask til fodring af deres fritgående økologiske grise.
Den egholmske slægtsgård og de tre siloer skaber nogle helt særlige rammer for brygningen af øllet, og øens særlige stemning og fællesskab bidrager som vigtig inspirationskilde og drivkraft for projektet.


En sluttet cirkel

Ambitionen er at blive et økologisk bryghus da det er afgørende for os, at bæredygtighed medtænkes og integreres i samtlige processer fra afgrøde til færdigt produkt og bortskaffelse af restprodukter. Derfor brygges øllet primært med lokale råvarer for at sikre en bæredygtig proces fra byg til bryg.
Forsyningen med byg direkte fra den tilstødende gård Nørkærlund gør bryghuset selvforsynende med byg, hvilket er temmeligt usædvanligt, men helt i tråd med vores bæredygtige tilgang til brygningen.
Den økologiske byg maltes efterfølgende lokalt af Gyrup Gårdmalt, der er specialiserede i malt af økologisk korn.
På denne måde indgår vi i et lokalt samarbejde med respekt for håndværket og med reference til den traditionsrige treenighed mellem landmanden, malteren og bryggeren om ølbrygningen. Efter brygningen anvendes restproduktet mask som foder til Nørkærlunds fritgående økologiske grise, der vha. et nyudviklet mobilstaldsystem bidrager til at gøde markerne, hvor byggen til det efterfølgende års ølproduktion skal dyrkes. På denne måde sikres en bæredygtig cirkel fra dyrkning af byggen til afskaffelse af restprodukt ved ølbrygningen:
BÆREDYGTIGHED
FOLKENE BAG

Kasper
Ejer af Kronborg Restaurant på Egholm

Ove & Anne Kathrine
Bosat på Nørkærlund Gård på Egholm

Michelle & Ronni
Bosat i Egholm 17